Gullash opskrift

Skrevet af Rasmus Lindgren, tor, 07/07/2011 - 16:29

Printer venlig version
Gullash opskrift

Er du på jagt efter en lækker opskrift på gullash? I så fald er du havnet det helt rigtige sted! På denne hjemmeside har vi samlet en række forskellige opskrifter på gullash. Her er fedtfattig gullash, italiensk inspireret gullash, en opskrift på gullash suppe og naturligvis et par variationer af den helt klassiske ungarske gullash.

Vi har lavet hjemmesiden alene af den grund at vi selv er vilde med at spise gullash – især om vinteren, hvor denne simreret kan stå og passe sig selv det meste af eftermiddagen og give varme og velsmag på den tid af året, der med sin mangel på friske grøntsager i god kvalitet indbyder til langtidstilberedte gryderetter.

Suppe eller gryderet?

Gullash, eller gullasch som er en anden stavemåde for den samme ret, er en kødret der er baseret på løg, ungarsk paprika, tomater og grønne peberfrugter, ligesom kartofler og nudler (eller de specielle ungarske csipetke) også fra tid til anden bliver tilføjet.

Gullash betragtes ofte som en mellemting mellem en suppe og en gryderet. Hvis den bliver lavet på den helt rigtige måde, vil de fleste danskere dog nok først og fremmest betragte retten som en gryderet, da den får en flot, jævn og tyk konsistens, hvor kødet er så mørt at det nærmest smelter på tungen!

Vi byder velkommen til Gullash.dk. Du findes vores opskrifter ved at klikke på dette link: Gullash opskrifter.

 
EmediateAd